mandag den 4. november 2013

Sy til din baby #1

Jeg deltager i Annas fantastiske initiativ Sy til din baby måned, sammen med en hel masse andre bloggere (dem kan du se her).

Det første jeg har fået syet færdigt, er denne trøje i str 1,5 år til Prutfis.

Det fine stof med Noas Ark har jeg købt i shoppen hos Line/XoEinDing. Det er virkelig lækkert, og jeg glæder mig så meget til at se min lille dreng rende rundt i den trøje. Jeg har med vilje forsøgt at få et helt Ark til at være på maven, og midt på ærmerne. Så synes jeg at stoffet kommer bedre til sin ret. Trøjen er syet efter et Ottobre 4/2012 mønster, som jeg før har brugt med succes (bl.a. her og her).


Jeg har (DESVÆRRE) ingen overlocker, så jeg har syet rib i både hals, ærmer og i bunden af trøjen. De er syet med min symaskines overlocker-søm, og jeg synes det fungerer fint. Dog kan den nederste rib have lidt tildens til at rulle, da jeg ikke laver en stikning over ribben. Jeg synes det kommer til at se for "klumpet" ud, når jeg har forsøgt mig. Jeg han godt leve med den lidt rullende kant indtil jeg får en overlocker, når jeg nu ikke har en overlocker.

9 kommentarer:

  1. Ih en fin trøje! Skønt print, og lækkert med den gule farve!

    Camilla

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak! Ja, det er virkelig lækkert stof! Den gule rib passede lige til, synes jeg. Det gør trøjen lidt "frisk" i det.

      Slet
  2. Sikke et fint resultat uden overlocker :)
    Super sød bluse :o)
    Kh Sabrina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak!
      Ja, man må jo bruge de redskaber man har. Og jeg er ret godt tilfreds med resultatet.

      Slet
  3. Så fin. og man behøver jo ingen overlocker... Men du kan jo prøve med et argument om at sy børnetøj hurtigere og spare nogle penge... Eller min strategi, bare at sige det højt nok gange og så kun ønske sig den :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Gitte. Nej, trøjen hænger jo fint sammen uden overlocker ;o) men måske den kunne have fået en lidt mere lækker finish med en overlocker. Jeg må spare sammen, og så købe en, når jeg også har tid til at lære den at kende ...

      Slet
  4. Kender så uuuuudmærket det lille problem med ribkanter og ingen overlocker. Jeg er nu faktisk alligevel ret tilfreds med 'strækstofssømmen' på min gode gamle Husqvarna-maskine :-))))

    Ellers en ret fed bluse, du har fået lavet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak Lilly!

      Jeg synes også det går ok med den almindelige symaskine - dog er finish ikke så lækker som med en overlocker eller coverlocker... men det rækker økonomien slet ikke til.
      Jeg synes faktisk kun det er den nederste kant, jeg ikke kan få til at blive helt acceptabel ;o)

      Slet
    2. ENIG!!! Vi må danne en klub af seje mødre, der klarer livet fint uden en overlocker eller en coverlocker :-) He he he!!!

      Slet