onsdag den 23. oktober 2013

Efterår

Efteråret kommer nu stormende med alle sine forcer; tid til hygge i sofaen, tændte lys, smukke farver i skoven, men også snot, trætte børn (og forældre), varmt vintertøj, korte dage - det er sjovt, som de virkelig bare bliver kortere, når lyset forsvinder. Jeg savner solrige og varme eftermiddage, hvor der var tid og overskud til at køre på legepladsen inden vi skulle hjem og lave aftensmad. Jeg savner at kunne løbe en tur imens der stadig er lyst. Jeg savner at holde 3 ugers ferie med mine 3 all time yndlings mennesker!

Nå ja, men det jeg kom fra, var efteråret. Og det har også bragt mig stress og migræne, så jeg i går knapt kunne tænke, og i dag har måtte blive hjemme og sove. Det startede allerede i går eftermiddags, og blev ved hele natten også. Så i morges stod jeg op og hjalp resten af familien af sted, og gik så direkte i seng igen. Jeg sov til kl 11!!!! Hvornår er det lige sket sidst??
Men det hjalp ikke engang helt. Så jeg har været sløv og tung i dag.
Jeg håber, at det bare var disse 24 timer, og at det er helt væk i morgen.

Jeg har haft ungerne alene her til eftermiddag, og vi har været en tur legepladsen og hoppe i vandpytter, og da hovedpinen her til aften var (næsten) væk, kunne jeg sy lidt et par bukser til Sveske.

2 kommentarer:

  1. Prøvede at skrive til dig fra telefonen den anden dag... Men det er noget rod med den kode du har på. Jeg håber det begynder at lysne lidt selv om mørket klemmer sig sammen om os.
    KH Gitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Har jeg kode på, Gitte? Det har jeg ellers prøvet at fjerne. Er det kun på telefonen, eller også på computeren? - jeg har det nemlig ikke når jeg selv skriver kommentarer.
      Ja, det hjalp at komme helt ned at ligge - at blive syg, og lige få tid til at trække vejret. Det var desværre det der skulle til, men nu kan jeg mærke, at jeg er ved at være ovenpå igen.
      Jeg kunne se på din blog, at du lige har haft migræne også. Jeg har tænkt på om det er fordi man har tendens til at trække skuldrene længere op og spænde mere, når det bliver koldere og mørkere...

      Slet